Coaching

Coaching


Hvad er?


Coaching er en ikke-beskyttet titel, som derfor rummer en del forskellige forståelser. Den defineres ofte som en metode, en teknik eller et redskab. For mig er det langt mere end det. Coaching er mødet mellem dit faglige og psykiske potentiale. Det er en forholdemåde – en måde at møde et andet menneske anerkendende i sine ønsker og behov. Der ligger i coachingen en grundlæggende holdning om, at den enkelte er ekspert på sit eget liv, hvilket fordrer et respektfuldt og ligeværdigt møde. Du vil således selv være den største del af din egen personlige forandring. Coaching tilbyder en forstyrrelse af dine tanke- og handlemønstre som kan bidrage til, at du kan:


  • bryde vaner
  • se nye muligheder
  • se flere perspektiver
  • udnytte dit potentiale til fulde
  • blive bevidst om dine mål, og finde vejen til at nå dem.


Målet med coaching er at få øje på muligheder, se forskellige perspektiver, frigøre potentialer… nå fremtil at træffe valg – også de svære. Coachingen bygger bro mellem dit nuværende liv, erkendelsen af det, og din ønskede fremtid.


I coachingen vil vi arbejde på at finde ud af:


  • hvad dine mål er
  • hvad du gerne vil opnå
  • hvorfor det er vigtigt for dig
  • hvad din motivation er
  • hvad dine værdier er
  • hvilke visioner du har
  • hvilke barrierer/forhindringer der er
  • hvad dine overbevisninger er – om de er hæmmende eller støttende
  • hvad din plan er, og hvordan du når i mål med den


Coaching er ikke terapi, men nærmere en forholdemåde, hvor du gennem dialog bliver mere opmærksom på dine værdier, dine muligheder, din mission, dine mål… og ikke mindst vejen til at leve efter dine værdier, opnå dine mål og udleve din drøm.


Hvorfor coaching?


Fordi du er din egen vigtigste medspiller (og modstander). Er du klar over, hvordan dine prioriteter er? Tager du dig selv, din karriere og dit liv alvorligt? Du skal træffe dine valg og leve med konsekvenserne af dem. Hvilke valg træffer du? I dit arbejdsliv, i din fritid, i dit privatliv… -  Kan du overskue konsekvenserne?


Coaching kan hjælpe dig til at få styr på prioriteterne, og til at få overblik over, hvad du skal handle på og ikke. Ikke at handle, er også at handle. Handling kræver mod, styrke, selvtillid og selvværd.


Coachingen kan ses som sparring/støtte til at genfinde ejerskabet af netop din retningen, din vej, dit mål - og vejen derhen. Med genfundet ejerskab, aktiveres  motivation og engagement, hvilket bidrager til at holde fokus på målet, og  giver energi/mod til at turde gå efter det.





 

Kontaktoplysninger: Tlf. 28 55 53 71   -   Mail: mail@janesahl.dk

Copyright @ All Rights Reserved